Vedr. leje af huset

Huset er, af brandmyndighederne, godkendt til max. 150 personer.

Huset er på 160 kvm i stueplan, hvor man finder entre, handicaptoilet, køkken og festsal.

I kælderen forefindes yderligere 5 toiletter.

Derudover er der 1. sal med skrå vægge på ca. 65 kvm. Der er adgang hertil fra salen.

Udlevering af nøgler

Vores udlejninger påbegyndes om morgenen kl. 08.00 og afsluttes senest næste morgen kl.05.00.

Datoer og tidspunkter fremgår af den for lejemålet gældende kontrakt.

Som udgangpunkt udleveres nøglerne til huset kl. 08.00 den dag lejemålet påbegyndes – men lejeren vil blive kontaktet af bestyrelsen få dage forinden, for at aftale den endelige udlevering.

I forbindelse med udlevering af nøglen, gennemgår vi huset og og reglerne sammen, så der ikke burde opstå nogen misforståelser.

Det er ved samme lejlighed også muligt at aftale evt. tidligere aflevering af huset.

Rengøring omkring udlejninger

Inden du afleverer huset tilbage efter udlejning, er det dit ansvar, at følgende er i orden:

  • Huset skal være ryddet.
  • Affald og anden emballage (flasker, daser o.lign.) skal være bortskaffet.
  • Containeren er KUN til madaffald.
  • Borde og stole skal være placeret på scenen som anvist. beskidte borde og stole skal være rengjorte.
  • Alle gulve skal være fejet.
  • Køkkenet skal være rengjort.
  • Komfurer og ovne skal være rengjort. Alle plader/riste til ovne skal placeres i ovnen (ikke i opbevaringsskuffen under ovnen)
  • Glas, bestik, service o.lign. skal være rengjort og aftørret, og placeret jf. vores anvisninger.
  • Ødelagt glas, bestik, service skal oplyses ved aflevering af huset. Lejer har erstatningspligt for dette.

Misligholdelse af ovenstående, kan resultere i inddragelse af depositum.

Vi sørger herefter for (incl. i lejen) :

  • Rengøring af toilet-områder.
  • Vask af alle gulve i huset.
  • Tømning af container ved behov.

Udbetaling af depositum efter udlejning:

Det indbetalte depositum udbetales normalt til lejerens oplyste kontonr. indenfor 5 dage efter afsluttet udlejning.

Ved skader på service, misligeholdelse af ovenstående eller lign., kan der være hel eller delvis fradrag i det indbetalte depositum. Dette vil dog være aftalt i forbindelse med gennemgangen af huset ved aflevering af nøglen.

Overnatning i huset :

Det er ikke tilladt at overnatte i huset.

Udendørs brug af grill: 

Det er muligt at grille på den lille plads på bagsiden af Forsamlingshuset.  Bagdøren på scenen kan benyttes til at komme derud.

Brandinspektionen tillader til gengæld ikke at der grilles på forsiden af huset (ud til vejen).